Som billederne viser har hele  SSK`s bestyrelse valgt at bruge deres søndag på at pakke årsmærker til de godt 1500 medlemmer for at holde udgifterne nede, derfor vil der i løbet af de næste par uger komme et brev med DAO.

Hvis man ikke har modtaget det inden 1 marts og har betalt kontingent, tages kontakt til sekretæren Allan Nielsen, da brevet jo kan være gået tabt i posten.

Bemærk brevet indeholder oplysninger til at logge ind på den nye hjemmeside, når den publiceres i løbet af den næste måneds tid.

Hvis man ikke modtager brevet, kan det også godt skyldes manglende betaling, og er det tilfældet vil man automatisk blive udmeldt, og har man en rampebrik vil den ikke virke mere.

Ønsker man fortsat medlemskab, men man har mistet sit indbetalingskort, tages kontakt til Kasseren Linda på mail.